FAQ

Undervisning ifm. Coronavirus

  • Hvorfor og hvor længe er skolen lukket?

    Skolen er lukket på grund af den landsdækkende situation omkring Coronavirus og smittefare. Det er skolen frem til tirsdag den 14. april, hvor vi håber, at vi kan åbne igen.  

  • Har jeg fri, når skolen er lukket?

    At skolen er lukket, betyder ikke, at du har fri, men betyder at vi omlægger undervisningen, sådan at den foregår på nettet, som du skal følge hjemmefra.  

  • Hvilke opgaver skal jeg arbejde med, når skolen er lukket?

    de enkelte holds rum i Teams vil du få instruktioner fra dine lærere om, hvad du skal arbejde med, og hvordan du skal arbejde med det. Der vil være en ugentlig opgave i fagene, som skal afleveres. Din lærer vil give dig faglig respons på opgaven  

    Hvis du oplever problemer med opgaven eller andet i faget eller har spørgsmål, er det vigtigt, at du kontakter din lærer om det. Hjælp også gerne hinanden. 

  • Hvad gør jeg, hvis jeg går til FVU eller OBU?

    Kursisterder går til ordblindeundervisning (OBU), vil blive kontaktet af deres lærer, og det samme vil ske, hvis man går til Forberedende voksenuddannelse (FVU). 

  • Hvad med terminsprøverne?
    Terminsprøverne afvikles i år hjemmefra og afleveres i teams. Vi vil ikke gøre brug af Netprøver. Jeres underviser i de enkelte fag vil informere jer nærmere om det praktiske omkring terminsprøverne.
    Det er vigtigt, at du tager kontakt til studievejledningen, hvis der er særlige forhold, der gør, at du har svært ved at gennemføre terminsprøverne.
  • Hvad gør jeg, hvis jeg oplever problemer med Teams?
    Der har til en start været problemer med Teams, som skyldes at mange skoler logger på Teams og vil bruge det som platform. Oplever I problemer med at få eller aflevere opgaver mm., så kontakt jeres lærere for f.eks. at få dem pr. mail. Vi følger situationen tæt og forventer, at problemerne med Teams vil løse sig inden for en kort tidshorisont.
  • Kan jeg få hjælp af IT, når skolen er lukket?
    Har du brug for IT-support, kan du kontakte en af vores IT-folk.
    Du kan kontakte dem via Teams eller mail, og de vil svare hurtigst muligt.
    Du kan skrive til:
    Martin Sørensen, martins@svhfvuc.dk
    Steen Stengaard Dybdal Nielsen, SteenN@svhfvuc.dk
  • Kan jeg få fat i en studievejleder, når skolen er lukket?

    Studievejledningen kan du kontakte pr. mail studievejledningen@svhfvuc.dk, og de vil så hurtigsvende tilbage til dig pr. mail eller telefon.  

  • Kan jeg kontakte medarbejdere på kontoret?

    Har du brug for at tale med kontoret på skolen, kan du kontakte os på telefon hver dag mellem 10 og 12 på tlf23835512 (i uge 12) og tlf50804603 (i uge 13) 

    Du kan også maile til skolens mail mail@svhfvuc.dk, hvorefter du vil blive kontaktet hurtigst

  • Får jeg stadig SU, når skolen er lukket?
    Udbetalingen af din SU fortsætter uændret. Hvis du har spørgsmål til din SU, kan du kontakte SU-kontoret pr. telefon mandag-fredag ml. kl. 10-12 på tlf. 50 80 46 06. Du er også velkommen til at skrive en mail til SU@svhfvuc.dk.
    Se evt. https://www.su.dk/covid-19-og-su/, hvor du også kan finde svar på spørgsmål om SU i forbindelse med Coronavirus.
  • Hvad gør jeg, hvis jeg får SPS-støtte?

    Modtager du SPS-støtte, fortsætter dette også, mens skolen er lukket. Du kan ikke mødes med din SPS-støtteperson, men kan kommunikere over mail, skype eller evt. telefon og således stadig gøre brug af støtten. Din SPS-støtteperson vil tage kontakt til dig og aftale nærmere. 

  • Kan jeg få fravær, når jeg skolen er lukket?

    At du afleverer de opgaver, din lærer stiller til dig, dokumenterer din studieaktivitet. Det vil blive registreret som fravær for ugen i faget, hvis den ugentlige opgave ikke afleveres. Studievejledningen følger i denne periode op på fravær, som de plejer. 

    Er du i en situation, hvor det skaber problemer at deltage f.eks. pga. børn, kan du kontakte studievejledningen på studievejledningen@svhfvuc.dk og drøfte situationen med dem. De vil vende tilbage til dig hurtigst pr. mail eller telefon inden for normal arbejdstid. Studievejledningen vender tilbage til alle, men hav tålmodighed, for der er mange henvendelser.