HF-enkeltfag

Bliv klar til din videregående uddannelse


Tag enkeltfag på HF-niveau og læs op på de fag du mangler, for at komme ind på dit drømmestudie. Måske dit gennemsnit ikke blev som du drømte om? Eller har du ikke bestået de fag du skal bruge? Eller vil du bare gerne være bedre til et bestemt fag?

Hos os kan du plukke i HF-fagene og udvælge enkelte fag alt efter dine interesser og behov. Eller du kan tage en hel HF-eksamen, som du kan tage i dit eget tempo. Du kan nemlig strække det normalt 2-årige forløb ud over 3, 4 eller flere år ved at tage HF-enkeltfag. Hvis du tager en hel HF-eksamen kan du efterfølgende søge optagelse på en videregående uddannelse.

Fakta om HF-enkeltfag

  • Tilmelding

    Via samtale med en af vores studievejledere.

  • Økonomi

    Du kan søge SU, hvis du er over 18 år og har mindst 23 timer om ugen.

  • Optagelseskrav

    Bestået 10. klasse eller derover, min. 1 år før du starter på HF

  • Tilmeldingsfrist

    Start efter sommerferien: I begyndelsen af august - søg inden ferien.

    Januarhold: Få hold, frist i begyndelsen af januar.

Fag, niveauer og priser


På HF-enkeltfag skal du betale for hvert fag, du deltager i.

Følgende fag koster 450 kroner:

  • Biologi, dansk, engelsk, fysik, geografi, historie, kemi, matematik, psykologi, religion, samfundsfag og tysk

Følgende fag koster 1.100 kr:

  • Billedkunst, filosofi, idræt, musik

Bemærk! Vælger du at tage en hel HF-eksamen, får du deltagerbetalingen retur, når din eksamen er bestået.

Særlige regler

Der er særlige regler for personer, som har en videregående uddannelse, idet de skal betale fuld pris for undervisningen. Klik her for at se om din uddannelse betyder, at du skal betale fuld pris.

Sådan tilmelder du dig


For at blive tilmeldt HF-enkeltfag, skal du til en samtale med en studievejleder. HF-enkeltfag er en fleksibel uddannelse, og sammen med studievejlederen, finder du ud af præcis hvilke fag du har behov for.

Ring og book en tid i dag!