Rikke Bjerregaard

Her er rart at være og der bliver taget hensyn til den enkelte

Rikke Bjerregård er 22 år gammel og har læst HF-enkeltfag på Skive-Viborg HF&VUC. Hun droppede ud af 8. klasse og har derfor taget en 9. klasse her på skolen (AVU)

- "Efter den blev jeg vurderet til, at jeg godt kunne tage en hel HF. Jeg har ikke helt fundet ud af, hvad jeg vil bruge min HF til, men måske noget med mennesker, der har det svært."

Rikke fik informationer om de forskellige muligheder fra hendes mor og søster.

- "Jeg har fået meget støtte og hjælp her til min uddannelse, og det er jeg glad for. Her er rart at være, og der bliver taget hensyn til den enkelte. Jeg har fået en god støtte, når der har været brug for det. Det gode ved VUC er, at man selv vælger at gå her. Det er godt og meget motiverende."