Kent Esben Hansen

Jeg har så meget inde i hovedet, og nu kan jeg endelig få det ud og ned på papir. Det er en mega succesoplevelse.

Kent Esben Højen Hansen er fra Viborg og går på HF og til ordblindeundervisning. Han er 31 år gammel, bor i Viborg, har en kæreste og 3 børn. De to ældste er hans kærestes fra et tidligere forhold, og så har de sammen en datter på kun seks måneder.

Kent har fået digitale hjælpemidler, som man får med en IT-rygsæk. Det er apps til telefon og tablet og programmer til computeren, som kan hjælpe ham med hverdagens udfordringer. Programmerne hjælper ham især i undervisningen.

- "Jeg har fået alle mulige redskaber til rådighed. Det giver mig en kæmpe faglig forståelse. Jeg har så meget inde i hovedet, og nu kan jeg endelig få det ud og ned på papir. Det er en mega succesoplevelse."

- "Det var et kærligt skub fra min kæreste, der fik mig til at gå i gang på Skive-Viborg HF & VUC - og min dengang ufødte datter, som jeg gerne ville kunne læse en historie højt for engang."

Kent har planer om at blive sygeplejerske.

I den internationale ordblindeuge blev der skrevet en flot artikel om Kent i Viborg Nyt. Du kan læse artiklen her.