Kvalitet og fastholdelse

Kvalitetsudvikling

På Skive-Viborg HF&VUC lægger vi vægt på hele tiden at udvikle og forbedre os.

Vi deltager derfor hvert andet år i en fælles undersøgelse af kursisternes trivsel på VUC'erne. Her kan vi se, hvordan vi klarer os i sammenligning med andre VUC'er, og vi kan få en viden om, hvor vi skal sætte ind for at forbedre trivslen.

Fastholdelsesstrategi

På Skive-Viborg HF&VUC er vi optaget af at give dig de bedst mulige vilkår for at gennemføre din uddannelse, og vi arbejder struktureret og målrettet på, at dette sker. Det er fastholdelsesstrategien bl.a. et udtryk for. Vi ønsker med strategien at skabe retning for de tiltag og handlinger, vi sætter i gang, når det handler om at få dig til at gennemføre din uddannelse.